Det franske parlament har mange medlemmer. Det består af to kamre – Nationalforsamlingen og Senatet.
Der sidder 577 deputerede i Nationalforsamlingen og 348 senatorer i Senatet. Medlemmerne af Nationalforsamlingen vælges direkte ligesom præsidenten for 5 år af gangen.
Senatorerne derimod vælges af andre folkevalgte fx borgmestre ved indirekte valg. De repræsenterer ikke de enkelte vælgere, men geografiske område som byer og landsbyer. Senatorerne er valgt for 6 år, og halvdelen af dem på valg hver tredje år.
Det er parlamentets opgave at vedtage love og at kontrollere regeringen.
Både Nationalforsamlingen og Senatet skal vedtage en lov, for at den kan træde i kraft. Hvis de to kamre er uenige om et lovforslag, skal de forsøge at finde et kompromis. Hvis det ikke lykkes, er det Nationalforsamlingen, der bestemmer. Den har det sidste ord at skulle have sagt.
Parlamentsvalg
Et parlamentsvalg i Frankrig er organiseret sådan, at det minder om 577 mini-præsidentvalg. Det går over to omgange, og den, der får flest stemmer i anden omgang, er valgt.
Valget har ikke lige så stor betydning som et præsidentvalg. Det er der flere forklaringer på.
For det første har parlamentet ikke så stor magt som præsidenten. Frankrig har et præsidentstyre med en dosis af parlamentsstyre.
For det andet når vælgerne at blive trætte af at stemme og bliver hjemme, for præsidentvalg og parlamentsvalg afholdes med en måneds mellemrum. På en måned skal vælgerne til stemmeurnerne fire gange – to omgange præsidentvalg og to omgange parlamentsvalg.
For det tredje får det parti, der vinder præsidentposten, som regel også flertallet i parlamentet – Nationalforsamlingen, så der er ikke samme spænding om parlamentsvalget, som der er om præsidentvalget. Sådan gik det dog ikke ved parlamentsvalget i 2022. Da mistede præsident Macrons parti Renaissance sit absolutte flertal i Nationalforsamlingen og måtte danne en mindretalsregering.